Shaguls muslimske bryllup

Min ven Shagul blev gift i går. Shagul arbejder som tjener i Quo Vadis’ café. Han er muslim. I går blev han gift.

Personalet fra Quo Vadis var inviteret med, både danskere og indere, hinduer og kristne. Vi var der alle sammen. Mændene havde strøget håret tilbage, og kvinderne havde taget deres flotteste sari på. Det var en rigtig festdag.

Gæsterne mødtes i et stort rum. Der var ingen møbler, men der var kvinder, mænd og børn overalt. Kvinderne sad stille, børnene løb omkring, mændene var omkring Shagul. De iklædte ham en blomsterdragt, som dækkede hans beskedne figur. Shagul, lille Shagul, lignede pludselig en flot muslimsk prins.

Mellem børn og andre mennesker rendte fotografen rundt med sit kamera og sin forlængerledning. Et bryllup er vigtigt, værd at forevige. Og blitzen lyste hele rummet op.

Jeg kiggede efter bruden. Hun var vist ikke kommet endnu. Jeg havde ikke engang fanget hendes navn, men alle vidste, hvem hun var: Shaguls kone. Så forlod Shagul rummet sammen med mændene. De skulle i moskéen og have underskrevet bryllupspagten. Jeg blev tilbage i rummet sammen med kvinderne. Bruden var stadigvæk ikke dukket op.

I mændenes fravær, hvor børnene løb mere rundt, og kvinderne sad endnu mere stille, ankom bruden pludselig. Hun var iført en stor og farverig dragt, der dækkede alt og ansigtet med. Der blev kastet blomster, og kvinderne kom i sving. De vimsede omkring den tildækkede brud og placerede hende i rummets midte.

Heldigvis vendte brudgommen tilbage. Bryllupsritualet i moskéen var overstået, underskrifterne var på papir, og den muslimske brudgom og brud kunne nu mødes. Shagul hviskede ting i sin kones øre. Måske smilede hun inde bag den store og farverige dragt. Nogle sagde, det var et arrangeret kærlighedsbryllup.

Shagul havde fået sin kone, og det skulle fejres med mad. Vi blev bænket ved lange borde, og der blev serveret indisk festmåltid på bananblade. Den slags tager kun et kvarter. Så må man rejse sig og lade det næste hold gæster tage plads og få mad.

Det hele var kaotisk og hurtigt overstået. Nu var det tid at sige farvel. Det var søndag, og min muslimske ven Shagul var blevet gift.