Jeg drømte om barnet i nat. Barnet havde siddet der noget tid. Alle stod i en rundkreds omkring barnet og talte om den nye kjole, barnet havde på. De bed mærke i den lille tå, der var blevet stødt, og som nu så blå og syg ud. De så ikke det hjerte, der bankede inde i barnet, eller den sol foroven, der fik alting til at lyse. Barnet selv sad stille, fri af bekymring som det var.
Det er tid at løfte blikket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar