En dag sagde Lord Shiva farvel til sin hustru, Parvati, og sin lille søn, Ganesh, for at drage ud i det hinduistiske Rige. Dæmoner og andre onde væsener, der ville skade Riget mod Øst, hærgede overalt. Der herskede uretfærdighed og kaos. Blod fyldte alle hjørner, og mørket sænkede sig langsomt. Lord Shiva, Ødelæggeren, var den eneste, der kunne bekæmpe dæmonerne og de andre onde væsener. Han var nødt til at drage i kamp, så det hinduistiske Rige kunne genopstå, og så menneskene igen kunne trives.
I mange år kæmpede Lord Shiva mod dæmonerne og de andre onde væsener. Han blev såret, men aldrig besejret, og en dag så han til sin store tilfredshed, at han havde sejret. Blodet var væk, menneskene trivedes, og solen stod igen op over det hinduistiske Rige mod Øst.
Lord Shiva havde længe været væk hjemmefra. I mange år havde han kun set sin familie i savnet om dagen og i drømmene om natten. Nu var det tid at vende hjem. Rygtet var gået, at Lord Shiva havde besejret dæmonerne og de andre onde væsener. Hans hustru, den yndige Parvati, gjorde sig klar. Hun smurte sig ind i duftende olier og satte blomster i håret, mens hun nynnede og glædede sig til at blive genforenet med sin mand.
Da Lord Shiva endelig stod ved sit hjem efter en lang rejse, var det blevet nat. Han bankede på døren, så hans hustru og lille søn kunne vide, at han var hjemme. En høj og stærk mand åbnede døren. Lord Shiva, der troede, det var hans hustrus elsker, løftede det sværd, der havde nedkæmpet dæmoner og andre onde væsener, og kappede hovedet af den høje, stærke mand. Med ét rent hug.
Den høje, stærke mand faldt tungt til gulvet, og hovedet trillede ved siden af. Lord Shiva bøjede sig ned over manden. I nattens dunkle skær indså han til sin skræk, at han havde hugget hovedet af sin egen søn. Det var hans lille dreng, Ganesh, der var blevet en høj og stærk mand. Det var hans søn, der havde åbnet døren for sin længe savnede far. Og nu havde han, Lord Shiva, kappet hovedet af ham.
Lord Shiva hørte sin hustrus yndige trin på trappen. Hun var på vej ned for at tage imod sin mand med varme kys. Hvilken sorg og ulykke ville ikke fylde hende, når hun så, at han havde hugget hovedet af deres søn! Han måtte gøre det godt igen. I al hast løb Lord Shiva væk fra huset. Han kom forbi en elefant, løftede endnu engang sit sværd og huggede elefantens hoved af. Elefanthovedet tog han under armen og bragte med hjem. I al hast.
Da han kom tilbage til hjemmet, kunne han stadig høre sin hustrus yndige trin på trappen. Han fandt sin søn, som han havde efterladt ham: Liggende på gulvet med kroppen og hovedet for sig. Lord Shiva bøjede sig ned, og med raske tag satte han elefanthovedet for enden af sønnens krop. Ganesh kom langsomt til bevidsthed og rejste sig op; som en høj og stærk mand med elefanthoved.
Hjemmet, der skulle have været fyldt af gensynsglæde, blev pludseligt stille. Lord Shiva, der var ulykkelig over sin ugerning, sagde ikke et ord. Parvati, der var kommet ned ad trappen, og som var chokeret over, hvad hun så, sagde ikke et ord. Ganesh, der var ked af sit nye hoved, sagde ikke et ord.
Men Lord Shiva, én af de største guder i det hinduistiske Rige mod Øst, ville rette op på sin ugerning. Som trøst gav han sin søn magt over alle ulykker og forhindringer. Dén magt fik Ganesh, og fra da af ville mennesker med problemer og udfordringer vende sig til ham i tilbedelse. De ville komme til ham og bede om hjælp til at fjerne forhindringer. Og som tiden gik, blev Lord Shivas søn, manden med elefanthovedet, som de kaldte Ganesh, en stor gud i det hinduistiske Rige mod Øst.
(Fri fortolkning af fortællingen om Ganesh).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar