Den katolske munk

Der var engang en munk. Eller faktisk var der en tid, før han blev munk. Dengang var han en ung mand. Vel sagtens ganske almindelig. Han boede i USA, havde kærester og læste antropologi og sprog på universitetet. Ligesom andre unge mennesker.

Han læste og læste og tog endda til Danmark for at studere det danske folk, lære deres sprog og læse Kirkegaard på Købmagergade. Han drømte om en stor karriere som professor.

En dag rejste han til Guatemala. Han ville leve med folket og studere folket. Men folket kom ham nær på en måde, der gik ud over studiet. De greb ind i hans væsen. De rørte hans inderste. Bevægede ham. Og han stod overvældet tilbage. For han havde set folkets tro. Deres rene tro.

Han havde set det, han skulle. Tilbage var valget. Han droppede antropologien og sproget. For at vælge at blive munk. I dag lever han i et ashram i Indien. Det har han gjort i ti år. Han er næsten kronraget, tynd og med blå øjne. Og han har aldrig fortrudt, at han valgte karrieren som professor fra.

For hvad havde det at sige, efter han havde mødt folket i Guatemala?